Børnearbejde – et nødvendigt onde?
De fleste af os har som børn været med til at gå ud med skraldet eller samlet flasker for en skilling. Verdensdagen mod børnearbejde er sat i verden for at markere en anden slags børnearbejde. Nemlig den form for arbejde, som skader børns sundhed, forhindrer dem i at komme i skole og fratager dem deres barndom. Men børnearbejde er et komplekst problem der rummer det vi har valgt at kalde ‘problematiske løsninger’.
Hovedårsagen til børnearbejde er i langt de fleste tilfælde fattigdom. Børn presses ud i farligt og skadeligt arbejde, når deres forældre ikke kan forsørge familien og når den yngre generation ikke har mulighed for at få et arbejde. Lige præcis fattigdom og høj arbejdsløshed blandt unge er kendte problematikker i udviklingslande, herunder Kenya og Ghana.
100% for Børnene har for nyligt udgivet øvelseshæftet POSITION, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, hvor der bliver stillet skarpt på hverdagen for gadebørn i Accra, Ghana. Blandt disse børn, er der særligt mange af drengene, der arbejder på lossepladsen Agbogbloshie. Lossepladsen rummer store mængder elektronisk affald og kan være decideret farlig at opholde sig på. Dette karakteriserer vi i hæftet, som en problematisk løsning…
For på den ene side giver arbejdet det enkelte barn en form for indkomst her og nu og er dermed et middel til at kunne købe mad og overleve. Arbejdet medfører på den anden side en helbredsmæssig risiko. Og yderligere en risiko for, at fattigdom og livet på gaden bliver reproduceret til næste generation. Børnene har behov for et alternativ!
Udviklingen går den rigtige vej, men
International Labour Organisation (ILO) udgav i 2017 rapporten: “Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016”, hvor det fremgår, at antallet af arbejdende børn har været markant faldende siden år 2000. Fra år 2000, hvor ILO begyndte at følge udviklingen indenfor børnearbejde, og til 2016, faldt antallet fra 246 millioner børn til 152 millioner. Dette er bestemt en positiv udvikling, men ILO giver samtidig udtryk for, at der skal arbejdes målrettet med problematikken, hvis vi skal lykkedes med ambitionen om at udrydde alt børnearbejde inden år 2025, som det fremgår af Verdensmål 8.
Verdensmål 8, delmål 7: Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.
Det fremgår ligeledes af rapporten, at den positive udvikling har haft sin bedste periode frem til år 2012, hvorefter det er gået noget langsommere. Ser man på aldersfordelingen, er det næsten halvdelen af de 152 millioner arbejdende børn, der er mellem 5-11 år, 28% er mellem 12-14 år, og 24% er mellem 15-17 år. ILO understreger, at det er bekymrende, at mange af børnearbejderne er så unge. Små børn kan ikke sige fra på samme måde som de ældre, og derfor er der større risiko for at de bliver misbrugt, udnyttet eller helt går glip af deres skolegang.
Det handler i bund og grund om at sikre verdens børn de bedst mulige forhold. Det handler om børnenes ret, samfundets ansvar og statens forpligtelse, som det bl.a. skitseres i Børnekonventionens artikler. Når det er sagt, så er det jo mere komplekst og nuanceret end som så, og det er måske ikke alle lande der er i stand til at leve op til alle artikler i Børnekonventionen.
Uddannelse som vejen frem
De problematiske løsninger som flere af gadebørnene i Ghana gør brug af for at overleve, er ikke holdbare. Børnearbejde bør ikke være børnenes eneste løsning! Familier skal være i stand til at kunne sikre deres børn en barndom uden farligt og skadeligt arbejde, hvor der er plads til leg og læring.
Hvad hvis forældrene mener, at børnene er nødt til at hjælpe i hjemmet eller i marken, for at familien kan få livet til at hænge sammen? Hvad nu, hvis skolen ligger langt fra hjemmet og forældrene ikke har råd til hverken transport eller skoleuniform? Hvad hvis det kun er familiens drengebørn som bliver prioriteret i forhold til skolegang?
Alle ovennævnte problematikker kan være aktuelle for børn i de områder, hvor 100% for Børnenes partnere arbejder i Kenya og Ghana. Der kan være behov for, at der bliver skabt rammer, som hjælper forældrene med at træffe de “rigtige” beslutninger. Underforstået, at børnene skal i skole i stedet for at arbejde hjemme. Dette kan f.eks. være ved, at der på skolen bliver serveret mad, så der skal skaffes det mindre mad i hjemmet. Det kan også være ved at indgå i dialog med forældre omkring betydningen af uddannelse, da de måske ikke selv har haft muligheden og derfor ikke er bevidste om værdien ved uddannelse.
Der er behov for investering i uddannelse for at bekæmpe fattigdom og børnearbejde på den længere bane. En investering i børnene vil være en investering i fremtiden.
Du kan læse mere om de forskellige projekter som 100% for Børnene er involveret i, hvor uddannelse er et gennemgående element, her.
