Min tid hos 100% og hvad jeg lærte om seksuel og reproduktiv sundhed

Min tid hos 100% og hvad jeg lærte om seksuel og reproduktiv sundhed 2560 1920 100% for Børnene

Min tid hos 100% og hvad jeg lærte om seksuel og reproduktiv sundhed

Hej, mit navn er Esther. Jeg er 15 år og har været i erhvervspraktik i 100% for Børnene. Min praktikuge i 100% for børnene har virkelig været noget af det mest spændende og lærerige længe.

Jeg ansøgte om min praktikplads efter, at jeg havde deltaget i Verdensmåls-uddannelse, som 100% også var en del af. Deres oplæg, fortællinger og måde at lave udviklingsarbejde på, fangede mig hurtigt og virkede lige som noget for mig. Jeg synes 100% arbejder med Verdensmålene på en fed måde og får dem inkorporeret på en meningsfuld og overskuelig måde.

I løbet af ugen har jeg fået et meget større indblik i, hvordan det er at være en mindre NGO i Danmark. Jeg har været med til et onlinemøde med nogle partnere fra Kenya, hørt om deres samarbejde og lært hvordan de laver projekter. Jeg synes, at det er helt fantastisk, hvordan man bare kan mærke aktivismen selv gennem en computerskærm. Hos 100% har jeg lært en masse om, hvordan deres samarbejde med andre NGO’er, både lokalt og globalt fungerer, men også en del om det administrative. Jeg har fået en meget bedre forståelse for, hvad det vil sige at starte projekter. Hvor detaljeret man skal være, når man ansøger om penge og hvordan man sørger for, at ens medlemmere, nemmere kan betale for deres medlemskab. Jeg synes, at det har været virkelig fedt at se, hvordan alting fungerer indefra, og hvordan udviklingsarbejde også ser ud.

Jeg synes, at det er helt fantastisk, hvordan man bare kan mærke aktivismen selv gennem en computerskærm.

Seksuel og reproduktiv sundhed

Jeg har arbejdet rigtig meget med seksuel og reproduktiv sundhed (SRHR). For mig handler SRHR om retten til at kunne bestemme over sin egen krop. Til at føle sig fri og være lige den man har lyst til. Om at kune leve et værdigt liv, uden diskrimination så man, uanset hvem man er og hvad man laver, har  ret til de samme sundhedsydelser. Jeg tror nogle gange, at vi i Danmark helt ubevidst kommer til at tage de her ting for givet. Hvilket nok også bunder i, at de fleste mennesker i Danmark, ser de her ting som en selvfølge. Som basale menneskerettigheder. For mig har det været en kæmpe øjenåbner at få et endnu større indblik i, hvordan man ser på SRHR i bl.a. Kenya og Ghana.

Der er især to ting der har rørt mig dybt i 100% arbejde. Det ene er et undersøgende spørgeskema, hvor 39 lærer fra Kenya er blevet spurgt ind til SRHR. 38% af lærerne synes, at det er pigens egens skyld, hvis hun bliver voldtaget, og 90% har oplevet unge piger, der må droppe ud af skolen pga. graviditet. Den anden ting var en anonym brevkasse, hvor kenyanske unge fik lov til at stille spørgsmål om alt indenfor SRHR. “What is puberty?” “My father wants to sleep with me – is that normal?” “Why do human beings do sex?” – var nogle af spørgsmålene som de unge sad inde med. Både spørgeskemaet og brevkassen viser, hvordan viden om SRHR slet ikke på samme måde er udbredt i Kenya. Hvordan unge piger skal gå rundt og være bange for at blive voldtaget. Hvordan de selvsamme unge piger kan se sig nødsaget til at sælge sig selv for at få råd til bind. Eller hvordan de enten selv eller deres veninder dropper ud af skolen fordi de er blevet gravide som 13-årige. Det er nogle problematikker, som vi i Danmark slet ikke i lige så høj grad går rundt og bokser med. Mit syn på SRHR er virkelig blevet ændret, og jeg har i den grad forstået vigtigheden og de livsafgørende ting ved seksuel og reproduktiv sundhed.

Min praktikuge har virkelig givet mig blod på tanden til at arbejde endnu mere med udviklingsprojekter i fremtiden, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at 100% for Børnene har været med til at gøre en kæmpe forskel for flere 1000 børn og unge rundt omkring i Afrika.

Mit syn på SRHR er virkelig blevet ændret, og jeg har i den grad forstået vigtigheden og de livsafgørende ting ved seksuel og reproduktiv sundhed.

da_DKDANISH