Intet for os uden os

En lidt klodset titel. Vi ved det godt. Det fungerer ofte bedre på engelsk og det er lige præcis det samme der gør sig gældende for projektet Nothing for us without us. Ikke desto mindre vil vi gerne fortælle jer om det. Og om vores ambassadørmetode. Men vigtigst af alt vil vi gerne fortælle Delvins og Vanessas historie.

Det hele startede i 2019, hvor vi i samarbejde med Association for the Physically Disabled of Kenya skulle afprøve en for APDK ny metode – at lade de unge tale for sig selv for at skabe mærkbare forandringer i deres lokalsamfund. Her blev unge kvindelige ambassadører uddannet i oplysningsarbejde for at skabe opmærksomhed om udelukkelse og stigmatisering af piger med handicap i skoler og lokalsamfund i Mombasa. Projektet lærte os, at det, at lade de unge kvinder tale for sig selv førte til mindre selvstigmatisering, et stærkt fællesskab og bedre forståelse for pigernes handicap i deres lokalsamfund. Båndet mellem de 10 ambassadører og deres vilje til at skabe varig forandring gjorde, at de fortsatte som en uformel civilsamfundsorganisation, selvom projektperioden sluttede. Det skulle vise sig at blive starten på en hel ny rejse mellem 100% for Børnene og APDK.

Da Charlotte Lea Jensen, ansat i 100% for Børnene, rejste til Mombasa for at evaluere projektet i samarbejde med APDK fik hun chancen for at mødes med de 10 kvindelige ambassadører. Deres historier gjorde et enormt indtryk – fra de vilkår de har levet under til den diskrimination de til stadighed oplever i samfundet. Men Charlotte var ikke alene, da pigerne fortalte deres historier og om hvad fællesskabet ambassadørerne imellem har givet dem. Under mødet deltog også programansvarlig i APDK Benson Kiptum. Han sidder normalt på hovedkontoret i Nairobi, men blev nysgerrig på, hvad de unge ambassadører kunne.

Benson vendte retur til Nairobi stærkt inspireret af de 10 unge kvinder.  Sammen besluttede 100% og APDK derfor at teste metoden af i Nairobi. Det blev til et nyt projekt, som fokuserede på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked for personer og især unge med handicap. Her blev 10 kvindelige unge ambassadører også uddannet i oplysningsarbejde og handicaprettigheder og knyttet til ambassadørerne i Mombasa. De 10 ambassadører lykkedes med at få adgang til både offentlige og private arbejdspladser. Her talte de med virksomhedsledere og pointerede behovet for et inkluderende arbejdsmarked. Det lykkedes endda ambassadørerne at slå døren ind til kontorer, som ikke engang APDK selv havde formået at få adgang til. Et sandt symbol på, hvor stærk ambassadørmetoden er. Beslutningstagere tager det seriøst, når de hører personlige fortællinger om livet med handicap sammen med konkrete krav til dem, om at leve op til deres ansvar for inklusion.

I 2022 skulle Kenya til valg for at beslutte, hvem landets næste præsident skulle være. De tidligere præsidentvalg i Kenya har været langt fra inkluderende for mennesker med handicap. Det gælder alt fra at skulle registrere sig som vælger, fysisk adgang til stemmesteder og -sedler, til at kunne stille op som politiker med handicap. Mennesker med handicap er blevet nægtet adgang og diskrimineret på grund af deres handicap og har derfor ikke haft mulighed for at tilkendegive deres stemme. Endnu engang besluttede 100% og APDK at sætte ind med ambassadørerne.

Denne gang var ambitionerne høje. Ambassadørerne skulle bidrage til at flere mennesker med handicap fik registeret sig som vælgere. De skulle være observatører under valget for at sikre en fredelig stemning og inklusion af mennesker med handicap. Og de skulle i tiden efter valget holde de valgte politikere ansvarlige for de løfter de kom med på handicapområdet.

Intet mindre end 4.6 millioner mennesker med handicap blev registreret som vælgere i perioden op til valget i 2022. Det tal er højere end det antal mennesker der ifølge regeringen lever med handicap i Kenya. Ambassadørerne arbejdede hårdt på, i samarbejde med APDK, at skabe opmærksomhed omkring, hvordan valgprocessen foregår. De hjalp også til med at uddele informationsmateriale tilpasset forskellige handicap.

For første gang længe var valget også fredeligt i Kenya. Det foregik uden vold, dødsfald og uro– en sjældenhed sammenlignet med de seneste mange valg i landet. Ambassadørerne var til stede ved valgsteder i både Nairobi og Mombasa for at opmuntre til et fredeligt og mangfoldigt valg.

At holde politikerne ansvarlige for deres løfter er en langvarig proces. Ambassadørerne har i samarbejde med APDK, en lokal ekspert og en samling af handicaporganisationer i Kenya udviklet et monitoreringsværktøj, så de systematisk kan holde øje med specifikke løfter og udvikling på udvalgte områder.

Delvin er en af de unge kvindelige ambassadører som har været med til at arbejde for et mere inkluderende arbejdsmarked og valg i Nairobi. Delvin selv fortæller, at hun er virkelig stolt af at kunne tale på vegne af dem som ofte ikke har en stemme. Unge piger med handicap. Delvin var en af de ambassadører, som besøgte virksomhed efter virksomhed for at tale med dem om, hvad de går glip af, når de ikke ansætter folk med handicap. Hun har fremhævet de vigtige egenskaber mennesker med handicap besidder. Og de barrierer de gang på gang møder, når de forsøger at være en lige del af samfundet. Hun er en dygtig forkæmper – og lykkedes også med selv at få en ansættelse efter et møde med en af virksomhederne, fordi de blev så imponeret over hende. Delvin har også været en del af valgprojektet, hvor hun har kæmpet for, at flere mennesker har fået mulighed for at stemme – under inkluderende og fredelige omstændigheder.

En anden ambassadør er Vanessa. Hun startede som ambassadør i 2020. Vanessa selv har før sin tid som ambassadør gået på specialskole for børn med handicap. Hun fik et chok, da skolen var færdig og hun mødte det hun kalder ’den virkelige verden’. Her var ingen hensyn. Masser af fordomme. Og meget lidt forståelse. Vanessa fortæller, at ambassadørrollen har styrket hende og været en konkret forberedelse på at kunne begå sig ude i den der ’virkelige verden’. Hun har lært om rettigheder, oplysning, ansættelse og demokratiske processer. Alt sammen noget hun bruger i hendes daglige liv. Udover den konkrete viden hun har opnået, er det også helt tydeligt at se, hvordan selvtilliden er vokset.

Til at starte med kunne man næsten ikke høre, hvad Vanessa fortalte, når hun snakkede. Nu er hun forperson for ambassadørgruppen. Og du er bestemt ikke i tvivl om, hvornår Vanessa har noget på hjertet. Vanessas egen erfaring med valget i 2022 begyndte ikke godt. Hun kunne ikke få adgang til registreringsstedet og hendes mor måtte bære hende hele vejen. I stedet for at give op tog Vanessa handling. Hun påpegede udfordringerne. Og til trods for at den første ansatte hun mødte, ikke var specielt venlig, så fortsatte Vanessa. Det lykkedes til sidst at få de ansatte til at forstå. Vanessas eneste ønske for valgprojektet er, at ambassadørerne havde haft mere tid. Så kunne de nemlig have nået dobbelt så meget fortæller Vanessa med et smil.

Både Delvin og Vanessa er tydelige, menneskelige eksempler på, hvorfor ambassadørmetoden virker. For hvem skulle bedre kunne fortælle om livet med handicap og de udfordringer, muligheder og uudnyttede potentialer der eksisterer. Derfor lytter 100% for Børnene og APDK. Og derfor lytter politikere, virksomhedsejere og andre beslutningstagere. Sammen kommer de til at ændre verden for børn og unge med handicap.