100% FOR BØRNENE BRYDER CYKLUSSER AF FATTIGDOM OG DISKRIMINATION

I 100% for Børnene arbejder vi for, at børn og unge har mulighed for at trives, uanset deres omstændigheder.

DONER ET BELØB

Støt vores arbejde med et valgfrit fradragsberettiget beløb.

MEDLEMSKAB

Det koster kun 100 kr. om året at være medlem af 100% for Børnene.

DONER DIN TID

Bliv en del af fællesskabet og gør samtidig en stor forskel som frivillig.

Resultater 2022-2023

0
0
0
0

Målsætninger

Inden udgangen af 2027 vil 100% for Børnene styrke

BØRNEBESKYTTELSE

  • Sikre at mindst 10.000 forældre kan beskytte deres børns seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
  • Støtte sårbare familier i at forhindre adskillelse fra deres børn.
  • Styrke lokale NGO’er i at sikre børnebeskyttelse og overvåge implementeringen af omsorgs reformen i Kenya.
  • + 6 andre beskyttelsesmål

SUNDHED

  • Sikre menstruationsbeskyttelse og/eller træning til mindst 40.000 piger, hvoraf 95% er i stand til at rense produkterne uden infektionsrisiko.
  • Øge partnerskaber om adgang til rent vand i slumområder.
  • Tilbyde træning i sundhed og omsorg for 5000 unge mødre med spædbørn.
  • + 7 andre sundhedsmål

UDDANNELSE

  • Reducere frafaldet med mindst 85% på de skoler, vi er til stede på
  • Uddanne mindst 2000 familier i nødvendigheden af pigers uddannelse.
  • Styrke lokale NGO’er i fortaler virksomhed for kvalitetsuddannelse.
  • + 3 andre uddannelsesmål

100% for Børnene skal styrke familier og det sociale sikkerhedsnet i at beskytte børns rettigheder og velbefindende samt i at udvikle effektive børnebeskyttelsesmekanismer.

Læs mere om børnebeskyttelse
Børnebeskyttelse er et mål i alt vores arbejde. Vi arbejder aktivt med børnebeskyttelse gennem vores og vores partneres aktiviteter, der søger at styrke sårbare familier for at forhindre adskillelse, beskytte gadebørn og generelt sætte børns rettigheder på dagsordenen. 100% for Børnene er medstifter af Det Danske Børnebeskyttelsesnetværk, som bl.a. har udgivet ’Lovende praksisser inden for børnebeskyttelse’.

100% for Børnene skal styrke adgangen til sundhedspleje og seksuel og reproduktiv undervisning, målrettet især gadebørn, unge mødre og marginaliserede unge, herunder unge med handicap.

Læs mere om sundhed
Vores programmer giver børn og unge adgang til grundlæggende viden om sundhed – og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder – så de kan træffe informerede valg nu og i fremtiden, hvilket fører til færre frafald i skolen, færre uønskede graviditeter og mere økonomisk selvstændighed. Vi arbejder også med menstruationssundhed, mental sundhed for unge mødre og ikke mindst støtte til sårbare familier, så børn kan vokse op i et kærligt og sikkert miljø, der styrker deres udvikling – fysisk, psykologisk og socialt.

100% for Børnene skal forbedre børns adgang til- og kvaliteten af uddannelse samtidig med at fremme ligestilling og reducere barrierer som uønskede graviditeter, tidlige/tvungne ægteskaber og skolefrafald.

Læs mere om uddannelse
Marginalisering på grund af socioøkonomisk status, køn, etnicitet, sprog, religion og handicap er drivende faktorer for ulighed i uddannelse. Det er denne ulighed, som 100% for Børnene sammen med vores partnere i Kenya, Ghana og Malawi adresserer. I vores programmer arbejder vi for at reducere uligheden i adgangen til uddannelse for marginaliserede børn og unge – især piger og børn med handicap. Samtidig arbejder vi for at sikre en højere kvalitet af uddannelsen, hvilket styrker børnenes evner, talenter og personlige udvikling og forbereder dem til fremtiden. Dette inkluderer uddannelse i life skills og iværksætteri.

100% for Børnene arbejder med de særligt sårbare. 

Organisationen blev stiftet i 2008 af kaospiloten og ildsjælen Signe Møller. Hun kom til Mombasa året før, hvor hun mødte børn og familier på Kibarani losseplads.

De cirka 3000 familier bosiddende i området levede ovenpå og af affaldet, under dårlige sanitære forhold. Ingen NGO ville på det tidspunkt handle. Det ville Signe. Mødet med familierne inspirerede hende til at gøre en forskel – og derfor startede hun organisationen.

Igennem årene har vi erfaret, at bemyndigelse starter med retten til at vælge. Børn og unge, der lever i fattige, sårbare eller marginaliserede samfund i Kenya, Ghana og Malawi, mangler tilstrækkelige ressourcer og står over for systemisk diskrimination. De mangler valgmuligheder. Samtidig modarbejder klimaforandringer enhver positiv udvikling i marginaliserede samfund.

Derfor er 100% for Børnene forpligtet til at bryde cyklusser af fattigdom og diskrimination og sikre, at de børn og unge, vi arbejder med, har mulighed for at trives, uanset deres omstændigheder.

Vi arbejder med de særligt sårbare. Det er børn og unge fra fattige og marginaliserede familier, børn med handicap, børn fra landdistrikter og teenagepiger, der bliver gravide.

Vores løsninger: Bæredygtig udvikling opnås bedst, når mennesker selv er bemyndigede til at drive forandring. Vi slår os sammen med lokale organisationer for at danne alliancer om fælles fortalervirksomhed, deling af viden og programdesign.

Vores partnerskaber er baseret på følgende principper:

  1. Størst mulig effekt
  2. Inklusion og kontekstforståelse
  3. Transparens


VORES

PROJEKTER

Sammen med vores partnere ved vi, at børn og unge aktivt kan skabe en fremtid af muligheder, hvis de får den rette støtte


HVEM ER

ORGANISATIONEN

Gennemsigtighed er essensen af 100% for Børnenes arbejde og kommunikation.

Vores samarbejdspartnere

da_DK