Adgang til uddannelse
Som første grundpræmis for en bedre verden for alle børn og unge, skal alle børn have adgang til kvalitetsuddannelse. Adgang til kvalitetsuddannelse er nemlig afgørende for børns trivsel, udvikling og fremtidsmuligheder.
UDFORDRINGER
100% for Børnene skal forbedre børns adgang til- og kvaliteten af uddannelse samtidig med at fremme ligestilling og reducere barrierer som uønskede graviditeter, tidlige/tvungne ægteskaber og skolefrafald.
Marginalisering på grund af socioøkonomisk status, køn, etnicitet, sprog, religion og handicap er drivende faktorer for ulighed i uddannelse. Det er denne ulighed, som 100% for Børnene sammen med vores partnere i Kenya, Ghana og Malawi adresserer. I vores programmer arbejder vi for at reducere uligheden i adgangen til uddannelse for marginaliserede børn og unge – især piger og børn med handicap. Samtidig arbejder vi for at sikre en højere kvalitet af uddannelsen, hvilket styrker børnenes evner, talenter og personlige udvikling og forbereder dem til fremtiden. Dette inkluderer uddannelse i life skills og iværksætteri.
HØJDEPUNKTER 2023
Støtte til Pigeuddannelse
900
forældre har erklæret støtte til deres døtres uddannelse i landdistrikter i Ghana. Det sker, fordi de har deltaget i kampagner for vigtigheden af pigers uddannelse.
Uddannelse via Sponsorater
130
børn har fået adgang til uddannelse i udsatte landdistrikter i Malawi gennem 110 sponsorater. 5 unge får sponsoreret deres videregående uddannelse.
Styrkede fællesskaber i Ghana
5
pigeklubber har styrket lokale fællesskaber igennem vores indsats i det nordlige Ghana.
Pigeuddannelse & Ledelse
25
piger er blevet trænet i at være ambassadører for pigers uddannelse og ledelse i det nordlige Ghana.
Adgang til uddannelse for unge piger
I videoen nedenfor kan du høre mere om, hvordan 100% for Børnene arbejder med at skabe adgang til uddannelse for unge piger i det nordlige Ghana i samarbejde med den lokale partner Rural Education for Empowerment Program (REEP).