Safa har været i praktik hos Özlem Cekic som sidder i Ubuntu-huset sammen med 100% for Børnene. Under sin praktik har Safa været på besøg hos 100% for Børnene for en dag. Her har vi talt om, hvad det er vi laver, når vi laver udviklingsprojekter i Kenya og Ghana. Safa har samlet sine tanker omkring det hun har hørt og lært. Det er der kommet dette fine indlæg ud af.

God fornøjelse!

På min skole har vi mange gange arbejdet med verdensmålene, og hvordan FN arbejder på at løse de udfordringer, som målene adresserer. Vi har dog aldrig talt om andre organisationer, der prøver at finde løsninger på målene. Ej heller har vi snakket om målene uden for skolen, selvom de er meget interessante.

Da jeg fandt ud af, at 100% for Børnene arbejder ud fra verdensmålene synes jeg med det samme, at det lød spændende. De har nogle helt andre løsninger på nogle af FN’s Verdensmål, end dem jeg har hørt om på min skole.

Og så spurgte jeg mig selv:

Hvordan fungerer deres arbejdes metoder og hvad gør de specielt?

Hos 100% arbejder de bl.a. med unge pigers ret til at gå i skole, de arbejder mest i lokalsamfundene i Ghana og Kenya. Her i Danmark skal alle børn i skole, og for de fleste ville det være helt underligt, hvis skole ikke var en del af hverdagen.

For nogle af mine klassekammerater er det en straf, at de skal i skole, hvilket jeg til tider godt kan forstå. Matematik kan nogle gange være lidt svært og der er mange lektier.

Men når jeg tænker på alle de unge piger, som ikke har mulighed for at komme i skole, kommer jeg i tanke om, hvor heldig jeg er. Jeg kan tage i skole hver dag og jeg lærer en masse nyt hver dag. Når jeg er færdig med folkeskolen, kan jeg få en uddannelse, hvilket der er mange børn og unge der ikke kan.

100% for Børnenes projekt ”Pigers rettigheder” har fået mig til at tænke på en helt ny måde. Det kan godt være kedeligt og svært at gå i skole, men det er for mit eget bedste. Når jeg er færdig med folkeskolen, kan jeg få en gratis uddannelse, men ude i verden er familier nødt til at vælge, hvilket barn der skal have en uddannelse, og hvilket barn der ikke skal.

Derfor er det for mig meget spændende at læse og lære om, hvordan de unge piger kæmper for retten til uddannelse. Og jeg er glad for, at der er nogle der kæmper for, at alle piger skal gå i skole.

Hos 100% for Børnene lærte jeg, hvor anderledes skolerne i Kenya og Ghana er i forhold til her i Danmark. I undervisningen i Danmark er vi vant til at få spørgsmål med åbne svar, hvor vi skal diskutere spørgsmålene sammen. I Ghana og Kenya er det helt anderledes. Her er de vant til at få ja/nej spørgsmål, hvor der er et rigtigt og et forkert svar. Mange af eleverne har derfor svært ved at svare på åbne spørgsmål, da de er bange for at sige noget forkert. Og det er her 100% for Børnene hjælper dem – de hjælper dem med at finde deres stemme.

100% for Børnenes arbejde er derfor meget interessant for mig, og jeg er sikker på, at deres arbejde kommer til at gøre en stor forskel.