Kan folkeskolen rumme mit politiske engagement?

Kan folkeskolen rumme mit politiske engagement?

Kan folkeskolen rumme mit politiske engagement? 1468 1230 100% for Børnene

Hvor betydningsfuld en stemme har man, når det kommer til sin egen skolegang? Og hvordan kan vi som unge sørge for vi kan få en betydningsfuld stemme?”

spørger Maria på 16 år, som har været i skolepraktik hos os.

Maria stiller nogle af de spørgsmål, vi også arbejder med i 100% for Børnene. Maria valgte at være i skolepraktik i 100% for Børnene for at lære mere om, hvordan det er at sidde bag kulissen i en udviklingsorganisation – og så lærer hun os mere om unges syn på udvikling. Læs hele hendes artikel, som stiller spørgsmålstegn ved, om folkeskolen tager unges politiske arbejde seriøst:

Som folkeskoleelev har jeg sammenlagt omkring 1 times pause hver dag i skolen, og samtidig er jeg til undervisning i cirka 6 timer. Jeg er dog også interesseret i at deltage i elevrådsmøder og være politisk orienteret. Det vil jeg hellere sætte min tid af til, for jeg synes, elevrådsarbejde er vigtigt og kan gøre en forskel. Men når elevrådsarbejdet ligger i vores pauser, så er der ikke rigtig nogle, der møder op, da de selvfølgelig hellere vil bruge deres pauser til at samle ny energi, hvilket jeg synes er helt fair. Hvordan skal jeg kunne være aktiv og deltagende, hvis min pause skal bruges på mere arbejde? Hvornår skal jeg kunne sætte mig stille og roligt ned og spise min madpakke? 

Vi har flere eksempler på, at politikere og de mindre organisationer gerne vil have, at vi unge træder frem og ytrer vores mening. Men politikerne skal ikke have fokus på de unge som allerede har lysten og viljekraften. 

Lærere og pædagoger – derimod – nedprioriterer elevengagement og opprioriterer retskrivning, læsning og geometri. Det er fag som også er mega vigtige – og det tror jeg, vi alle kan skrive under på – men de unges stemmer skal da ikke nedprioriteres på grund af det? 

Vi har som elevråd flere gange deltaget i arrangementer, som har handlet om at mindske mobning og grooming. Vi tog alle redskaberne med hjem og var klar til at arbejde med opgaven. Vi kom frem til et forslag om, hvordan vi skulle formidle problematikker omkring mobning og grooming til forskellige klassetrin. Vi havde tænkt os at lave et slags teater for de små, så de kunne lære om mobning visuelt og for at forklare grooming på en ordentlig måde, så børnene ville kunne forstå det. For vi mener at lige præcis de problematikker kan formidles bedre af os unge, da mobning og grooming har udviklet sig med den digitale verden. Vi mener derfor, at det er nemmere for unge at lære fra andre unge som står i samme situation. Unge mennesker kan tage nyere generationer i hånden på den medierejse, de begiver sig ud på. 

Desværre gjorde den manglende opbakning, at vi aldrig kom i gang. Jeg tror, at lige præcis det projekt kunne have haft en virkelig stor betydning for alle eleverne på skolen, da det er nogle emner som fylder meget blandt unge. 

Jeg har lige været i praktik hos den danske organisation 100% for Børnene, og der opdagede jeg, at et af deres fokusområder er, at gøre de unges stemmer hørte. De forsøger lige nu at styrke unges stemmer, fordi de kan gøre en forskel. Selvom folkeskolen måske ikke rummer elevrådsarbejde i undervisningen, er der organisationer som arbejder med at unge skal blive hørt. For politisk arbejde starter allerede i en ung alder. Det er et arbejde som skal tages seriøst. Også i folkeskolen.