I Kenya frygter de ikke corona. De frygter sult.

I Kenya frygter de ikke corona. De frygter sult.

I Kenya frygter de ikke corona. De frygter sult. 1152 864 100% for Børnene

I Kenya frygter de ikke corona. De frygter sult.

Af Carsten J. Le Blond Willersted, lokal projektkoordinator i Kenya

I Kenya konstaterede vi det første corona-tilfælde den 13. marts. Samme dag, som Danmark mere eller mindre lukkede ned. Tallet stiger gradvist hver dag, men dækker over kolossale mørketal, da de fleste folk hernede ikke har råd til at tage på hospitalet, hvis de bliver syge. Og hvis de endelig kom på hospitalet, så er der ikke udstyr nok til at teste dem. Dags dato er antallet af smittede 59, hvoraf 1 er død.

For går man ikke ud, så har man ingen indkomst og dermed ingen muligheder for at forsørge sin familie.

fortæller Carsten om de fleste familiers vilkår i Kenya

Vi er, som mange andre steder i verden, blevet opfordret til at blive hjemme og undgå for meget social kontakt, når vi endelig begiver os udenfor. Men i et land, hvor så mange mennesker lever enten under eller lige omkring den absolutte fattigdomsgrænse, er det at bede folk om at blive inden døre et valg mellem pest eller kolera. For går man ikke ud, så har man ingen indkomst og dermed ingen muligheder for at forsørge sin familie.

Udgangsforbud, mytedannelse og mistro

Fredag den 27. marts blev der indført udgangsforbud. Foreløbig kun fra klokken 19 til klokken 5. Dog forventer alle, at det kommer til at gælde alle døgnets 24 timer. Præsidenten balancerer på en knivsæg – på den ene side skal han undgå, at for mange bliver smittet og på den anden side skal befolkningen stadig kunne overleve.

Når befolkningen får at vide, at der “kun” er udgangsforbud, når det er mørkt, så afstedkommer det en masse mytedannelser. “Er corona-virussen kun farlig efter mørkets frembrud?”, spørges der, når folk lystigt samler sig i klynger i dagstimerne.

I Kenya frygter folk ikke corona. De frygter ikke at kunne få noget at spise, ikke at kunne betale husleje og ikke at være i stand til at forsørge deres familie.

Mange mennesker i Kenya tror ikke på, hvad der kommer fra politikerne. Flere steder hernede hører man folk sige: “Hvis det virkelig var så slemt med corona-virussen, som politikerne siger, hvorfor uddeler de så ikke vand og sæbe?”. Manglen på rent vand er allestedsnærværende hernede, så derfor klinger det hult, når præsidenten opfordrer os til at vaske hænder mange gange om dagen.

Alle skoler er lukket foreløbig frem til maj. Mulighederne for hjemmeundervisning er ikkeeksisterende for de fleste skoleelever. Undervisningsministeriet har startet udsendelser op på radio- og tv-stationer, der sender undervisning for de forskellige klassetrin. Men i slum- og landområderne, hvor de fleste indbyggere bor, handler det ikke om undervisning, men om at overleve. I den sammenhæng bliver børnene betragtet som ligeværdige medlemmer af familien, der også skal bidrage for at familien kan tjene til føden. Og det bliver efterhånden sværere og sværere, da indkomstmulighederne er blevet væsentlig begrænset de sidste ugers tid.

I Kenya frygter folk ikke corona. De frygter ikke at kunne få noget at spise, ikke at kunne betale husleje og ikke at være i stand til at forsørge deres familie.

Giv et livsvigtigt bidrag og støt udsatte børn og unge i kampen mod corona