For at sikre en bæredygtig fremtid er en styrkelse af pigers rettigheder og muligheder afgørende. Det inkluderer fjernelse af alle former for diskrimination mod piger og kvinder, som ikke kun er en grundlæggende menneskeret, men som også har en multiplikator effekt på tværs af alle andre udviklingsområder.
Det globale samfund er nået langt på ligestillingsområdet – for eksempel går flere piger nu i skole end for blot 15 år siden. Der er dog stadig lang vej igen på visse områder. Det gælder f.eks adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og lige adgang til økonomiske ressourcer. Piger er særligt udsatte ift. tidlige og tvangs-ægteskaber, afbrudt uddannelse, vold og tidlige graviditeter. Piger oplever i højere grad end mænd, at de ikke har indflydelse på beslutningsprocesser og at der er en ulige adgang til ressourcer.
I 100% for Børnene kæmper vi for piger og kvinders rettigheder og for ligestilling mellem kønnene. Det gør vi bl.a. ved at sikre piger adgang til uddannelse, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og indflydelse på beslutningsprocesser gennem nedenstående projekter.