Poesiens Dronninger – Moderskab i Kenyas slum og Zambias fængsler

I samarbejde med Poesiens Hus udgiver 100% for Børnene og Ubumi Prisons Initiative digtsamlingen Poesiens Dronninger – Moderskab i Kenyas slum og Zambias fængsler. Digtene er skrevet af kvinder og mødre og er blevet til under kreative workshops afholdt i et safe house i Kenyas slum og i fængsler i Zambia. Med babyer på armene og med dybe dyk ind i deres personlige erfaringer med moderskabet digter de unge kvinder en bedre fremtid for deres børn og hivet håbet ind i hverdagen Digtsamlingen lanceres under digtsamlingen Golden Days 2-18 september 2022.

Gennemgående for de piger og kvinder vi arbejder med i 100% for Børnene og Ubumi Prisons Initiative er, at de befinder sig i en  udsat position i samfundet ofte pga. fattigdom eller fattigdomsrelaterede årsager. Det kan for eksempel være, at en ung kvinde i Kenya involverer sig i prostitution fordi hun føler sig ansvarlig ift. at tjene penge til familiens overlevelse og  pludselig finder sig selv gravid i en ung alder og yderligere ekskluderet af familien pga. graviditeten. Eller det kan være en mor i Zambia der involverer sig i salg af stoffer for at tjene penge til mad eller skolebetaling. Andre årsager kan være vold i hjemmet, overgreb i hjemmet og primært ansvar for forsørgelse af børn. I Zambia oplever unge kvinder også at komme i fængsel pga. abort.

Til trods for, at 100% for Børnene og Ubumi arbejder med forskellige målgrupper i forskellige kontekster har vi slået os sammen om at formidle om moderskabet. Lige meget hvor du er, så er du stadig en mor. Det gælder for de unge piger i slummen som kæmper for en bedre fremtid for deres børn. Og det gælder for kvinderne i de Zambiske fængsler der længes efter at kunne være sammen med deres børn.

HØR MERE OM KVINDERNES VILKÅR I KENYA OG ZAMBIA

Og mød nogle af kvinderne bag digtene

Kenyas slum

I Kenya betød covid-19 som mange andre steder nationale restriktioner der begrænsede bevægelsesfriheden, lukkede skoler ned og desværre frarøvede mange familier deres eksistensgrundlag. Det pressede flere familier ud i ekstrem fattigdom, særligt i slumområderne i landet, hvor de fleste familier selv før covid-19 levede under fattigdomsgrænsen – de fleste familier lever for omkring 2-3 dollar om dagen. Både nationalt og lokalt så landet en stigning i graviditeter blandt piger i alderen 10-19 år – alene i januar og februar 2022 er der meldt 45.724 tilfælde af graviditeter blandt unge piger i alderen 10-19 år.

I Mlolongo slum er pigernes fortællinger forskellige, nogle har måtte sælge deres krop i håb om at skaffe penge eller mad, nogle er blevet misbrugt i hjemmet og nogle har manglet adgang til kondomer eller anden beskyttelse.

Fælles for dem alle er, at de er blevet gravide i en ung alder og derefter har oplevet, hvordan familie og venner har vendt dem ryggen. De har stået alene med et kæmpestort ansvar i en ung alder og med ingen steder at gå hen. Heldigvis fandt de hinanden i et safe house, hvor de gennem 100% for Børnene og i samarbejde med Poesiens Hus fik mulighed for at skrive digte.

Zambias fængsler

Der er ca. 23.000 indsatte i Zambias fængsler. Heraf er ca. 500 kvinder 50-70 små børn i alderen 0-4 år, som er med mor i fængsel. Generelt er antallet af kvinder i forhold til mænd lavt i Afrika i sammenligning med resten af verden. Zambia ligger meget lavt med sine ca. 2% i sammenligning med andre afrikanske lande, hvor gennemsnittet er 3% i sammenligning med et globalt gennemsnit på ca. 7%.

Forholdene i fængslerne er præget af massiv overbelægning, hvor to-tre kvinder må deles om en madras om natten. Her springer lopperne rundt og der er beskidt, selvom kvinderne kæmper for at holde cellen og omgivelserne rene. De det samme mad hver dag: Ris til morgenmad og majsgrød med bønner sen eftermiddag. Hverken børn eller voksne kan overleve på den mad på lang sigt.

Kvinder er typisk fængslet for tyveri, men også for narkotika-relateret kriminalitet og bedrageri. Nogle er dømt for drab eller mord. Der er ingen offentlig tilgængelig data på dette fra fængslerne i Zambia, om end vi ved at ca. 25% af de indsatte venter på at få en dom. Vi ved også, at denne ventetid kan trække ud i årevis. Både mænd og kvinder risikerer at sidde i fængsel i flere år, blot for at blive frikendt. Samtidig falder livet udenfor ofte fra hinanden. Måske parforholdet går i stykker. Måske man ikke længere har råd til at betale for skolegang for børnene og de ryger ud af skolen og udvikler en masse problemer.

Anns historie

Ann er 18 år gammel og bor med sin mor og 4 søskende i Bawaziri slum. Anns mor og far er ikke længere sammen, da faren var alkoholiker og voldelig over for Anns mor. Anns mor er afhængig af løsarbejde i slumområdet for at tjene penge til deres overlevelse.

Under covid-19 kæmpede Anns familie med at overleve i mangel på jobs og dermed penge til mad. Ann ville så gerne hjælpe hendes mor med at skaffe penge eller mad til familien. Ann blev narret af en mand i deres slum som lovede hende penge og mad til familien til fordel for, at hun havde et seksuelt forhold til ham. Ann blev gravid i en alder af blot 16 år. Da hun fortalte manden, at hun var blevet gravid stak han af med det samme.

Ann er ulykkelig over hendes omstændigheder. Det samme er Anns mor som ikke ved hvordan hun skal mætte endnu et barn. Gennem Positive Life Kenya har Ann fået mulighed for at lære at sy og kan nu bruge denne nye egenskab til at tjene penge til familien.

I fremtiden drømmer Ann om at vende tilbage til skolen og færdiggøre sin uddannelse.

Marys historie

Mary er blevet fængslet og dømt uretmæssigt for noget hun ikke har gjort. Hun har fået en dom på 18 år for mord.  Da vi møder hende aner hun ikke, hvad fremtiden bringer.

Hun er bange, og hun har meget svært ved at leve med, at hun er i fængsel, netop pga. af uretfærdigheden, men også fordi hun er grundlæggende chokeret over, at hun overhovedet er blevet dømt.

Mary fortæller: Jeg savner mine børn og min mand. Jeg bekymrer mig så meget for min syge mor, for jeg ved ikke om, der er nogen der tager sig af hende. Mine børn savner mig meget, og jeg kan ikke være der for dem.

Mary er usikker på hele hendes liv. Hendes mand fortæller hende, at han kæmper for hendes sag, men hun er bange for, at han vil forlade hende. Hun er bange for at miste alt, og det er tydeligt at se, hvordan smerten ved ikke at kunne være der for hendes børn æder hende op.

Jeg er så ensom. Jeg kan ikke stole på nogen, hverken ansatte eller indsatte. Vi bliver behandlet på en nedværdigende måde. Vi skal arbejde i markerne hver dag i den brændende sol. Jeg savner mine børn, min mand og min mor. Hver dag tænker jeg på, om i dag bliver den dag, jeg kommer ud af helvede fortæller Mary grædende.

Mary ender med at have været i fængsel i 4 år, inden hun frikendes. Marys navn er blevet ændret af hensyn til hendes sikkerhed.

Et kig ind i Poesiens Dronninger

Poesiens Dronninger – Moderskab i Kenyas slum og Zambias fængsler er en del af et oplysningsprojekt finansieret af Danida’s oplysningspulje. Projektet er et samarbejde mellem 100% for Børnene og Ubumi Prisons Initiative samt Poesiens Hus i København.

da_DKDANISH