Adgang til uddannelse

Som første grundpræmis for en bedre verden for alle børn og unge, skal alle børn have adgang til kvalitetsuddannelse. Adgang til kvalitetsuddannelse er nemlig afgørende for børns trivsel, udvikling og fremtidsmuligheder.

DEFINITION

Adgang til kvalitetsuddannelse betyder, at børn har adgang til gratis uddannelse, veluddannede lærere, skolemateriale og at de derigennem opbygger personlighed, talenter og evner, som bliver afgørende for at bryde ud af fattigdom, tage del i beslutnings- processer og kræve deres rettigheder. Det sikrer ikke blot børns udvikling gennem børne- og teenageårene, men også livslange evner, som de skal bruge for at få adgang til arbejdsmarkedet og en fremtidig livsindkomst. Børnekonventionens artikel 28 og 29 påpeger alle børns ret til uddannelse og kvaliteten i denne uddannelse, som bl.a. også handler om at lære om egne og andres rettigheder. Uddannelse er derfor en fundamental hjørnesten i børn og unges udvikling og trivsel.

UDFORDRINGER

Desværre er det endnu ikke alle børn og unge, som har adgang til uddannelse for slet ikke at nævne kvaliteten i uddannelsen. Af de børn der går i skole er det stadig ikke alle, der gennemfører. Marginalisering på grund af socioøkonomisk status, køn, etnicitet, sprog, religion, handicap og lokation er drivende faktorer for ulighed i uddannelse. Særligt udsatte er børn fra fattige og marginaliserede familier, piger, børn med handicap, børn fra landlige områder og teenage-piger, der bliver gravide.

VORES LØSNING


Det er denne ulighed, 100% for Børnene sammen med vores partnere i Ghana og i Kenya adresserer gennem vores forskellige projekter. Her arbejder vi for at mindske uligheden i adgang til uddannelse for marginaliserede børn og unge – særligt piger og børn med handicap. Vi arbejder samtidig for at sikre en højere kvalitet i uddannelserne, som styrker børnenes evner, talenter, og personlige udvikling og forbereder dem på fremtiden.

Familier

668

Familier i det nordlige Ghana har forstået vigtigheden af pigers uddannelse.

Frafald

95,5 %

Mindre frafald fra uddannelse blandt piger, der går på de skoler vi arbejder med.

Unge ambassadører

177

Unge er trænet som ‘Accountability ambassadører’ og arbejder nu på at kortlægge og styrke kvaliteten i uddannelserne i Ghana.

Strategiske spor:

en_GB