Rap i Århus


Rim, rap og udviklingsarbejde

Money, flexing and girls… Sådan synger en af de unge fra Århus som har deltaget i et workshop-forløb om udviklingsarbejde og rap. Under forløbet er snakken også faldet på Verdensmålene, pigers rettigheder i Ghana og fængsledes vilkår i Zambia.

Sammen med Ubumi Prisons Initiative har vi et ønske om at engagere unge århusianere i udviklingsarbejde og FN’s Verdensmål. Med udgangspunkt i en række kreative produktioner skabt af unge i Zambia, Ghana og Kenya skal deltagerne i workshopforløbet spytte rim over temaerne ‘At være på kanten af samfundet’, ‘Stigmatisering og diskrimination’ og ‘At mangle en stemme’.

Det tæller f.eks. fotobogen og øvelseshæftet Position, hvor billeder og beretninger om gadebørn i Ghana fortæller om livet på kanten af samfundet, om samfundets holdninger til gadebørn og om at give de unge på gaden en stemme.

Temaerne er udvalgt på baggrund af de både lokale og globale problemstillinger, som vi og Ubumi arbejder med. Det drejer sig for eksempel om fattigdom, høj arbejdsløshed blandt unge, dårlige uddannelsesmuligheder og ulighed mellem kønnene, som alt sammen relaterer sig til flere af FN’s Verdensmål.

I løbet af workshopforløbet har de unge i Århus fået kendskab til konkrete rap-værktøjer som rim og flow, og også lært at inddrage poetry slam og storytelling som en kreativ måde at udtrykke sig selv på. Her har Rapolitics budt ind med deres kyndige coaches og storytellers.

Projektet er finansieret af Engagementspuljen under CISU – Civilsamfund i Udvikling

Workshop guide og materiale

Det workshopforløb som de unge fra tre boligområder i Århus har deltaget i og som har haft til formål at engagere dem ind i udviklingsarbejde, Verdensmålene og kreativ aktivisme er nu samlet i en workshopguide så andre kan lade sig inspirere af metoder og øvelser brugt i projektet. Det er også muligt at finde de kreative materialer der har været inddraget i de forskellige workshop-gange. Du finder det hele nedenfor.

Cases

Bernice

Amadi

Gaza

Innocent

Mød de unge fra Zambia og Ghana

Mohammed

Mohammed er 22 år og kommer fra den nordlige del af Ghana. Hun er REEP ambassadør og kæmper for pigers ret til uddannelse.

Gomez

Kreativ aktivisme fra Syd

da_DK