POSITION

Med et nyt EU-finansieret projekt, skal vi udgive en fotobog og et undervisningsmateriale. 

Vi samarbejder med forlaget Disko Bay og Københavns Professionshøjskole om at nedbryde fordomme om gadebørn og migration i et nyt projekt.

100% for Børnene har søgt penge til et nyt projekt – og dem har vi fået! Derfor skal vi udgive en fotobog i hele landet, der også skal fungere som et undervisningsmateriale til socialfaglige studerende og lektorer på Københavns Professionshøjskole.

Fotobogen POSITION

POSITION er et bidrag til at ændre den stereotype fortælling om børn i en marginaliseret situation. Børnene i bogen bor på gaden, på markedet, på en busstation, på en lossplads og i simple skure i Accra, Ghana. De er fattige, mange af dem har kun de mest grundlæggende eller slet ingen skolekundskaber, flertallet har mistet mindst en forælder eller er blevet smidt ud hjemmefra. Men alle de 15 børn ser sig selv som kapable mennesker med ressourcer, kompetencer, ambitioner og stærke værdier.

Bogen er blevet til i et samarbejde med børnene. De har valgt, hvor de gerne ville fotograferes, og i forarbejdet til bogen har de diskuteret deres egne vilkår, udfordringer og muligheder, og hvordan de hænger sammen med Verdensmålene, med fokus på pigers og drenges gennemgående forskellige situationer og det faktum, at de næsten alle sammen er migranter. De er rejst fra landsbyer eller helt fra nabolandet Togo til Ghanas hovedstad for at finde arbejde, tjene penge og finansiere deres skolegang. Børnenes migrationshistorier findes på bogens sidste sider.

Fotobogen POSITION er tilgængelig for alle i digital form her. Bogen kan også lånes på biblioteker i Danmark (ISBN 978-87-970520-3-7).

Fotobogen er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union. Afsenderen af fotobogen er alene ansvarlig for indholdet. Det afspejler på ingen måde EU’s holdning.

Et anderledes undervisningsmateriale

POSITION – et øvelseshæfte om inddragelse, reframing og Verdensmålene skal ikke kun formidle Verdensmålene, men give nogle konkrete redskaber til, hvordan man som socialrådgiver kan udfordre negative billeder af hjemløse børn og unge i socialt arbejde, og dermed inddrage sine målgrupper som aktive forandringsagenter. Øvelseshæftet kan lånes på Københavns Professionshøjskoles biblioteker eller hentes direkte her: POSITION øvelseshæfte.

Vi også oprettet et Verdensmålsnetværk for alle socialrådgiver- og studerende i København på Facebook. Gruppen hedder ‘SDG-netværk for socialrådgivere- og studerende‘. Her vil vi, sammen med frivillige socialrådgiverstuderende, dele nyheder om hæftet og viden samt arrangementer tilknyttet Verdensmålene. Vi håber også du har lyst til at blive medlem.


August: Fotobogen udgives i samarbejde med Disko Bay og journalisten Mai Rasmussen

August-marts: Gæsteforelæsninger på socialrådgiveruddannelsen i København

November: 100% for Børnene afholder paneldebat om projektet og Verdensmålene

November: 2 dages fotoudstilling på Rosenholm Slot i samarbejde med CHPevent

December: 2 dages fotoudstilling på Bernstorff Slot i samarbejde med CHPevent

Marts: Fernisering af fotoudstilling på Københavns Professionshøjskole til International Dag

How to Share With Just Friends

How to share with just friends.

Posted by Facebook on Friday, December 5, 2014

Projektet er finansieret af EU via Frame, Voice, Report! (CISU – Civilsamfund i Udvikling).