Adgang til uddannelse

Som første grundpræmis for en bedre verden for alle børn og unge, skal alle børn have adgang til kvalitetsuddannelse. Adgang til kvalitetsuddannelse er nemlig afgørende for børns trivsel, udvikling og fremtidsmuligheder.

UDFORDRINGER

100% for Børnene skal forbedre børns adgang til- og kvaliteten af uddannelse samtidig med at fremme ligestilling og reducere barrierer som uønskede graviditeter, tidlige/tvungne ægteskaber og skolefrafald.
 
Marginalisering på grund af socioøkonomisk status, køn, etnicitet, sprog, religion og handicap er drivende faktorer for ulighed i uddannelse. Det er denne ulighed, som 100% for Børnene sammen med vores partnere i Kenya, Ghana og Malawi adresserer. I vores programmer arbejder vi for at reducere uligheden i adgangen til uddannelse for marginaliserede børn og unge – især piger og børn med handicap. Samtidig arbejder vi for at sikre en højere kvalitet af uddannelsen, hvilket styrker børnenes evner, talenter og personlige udvikling og forbereder dem til fremtiden. Dette inkluderer uddannelse i life skills og iværksætteri.

Målsætninger for uddannelse

Inden udgangen af 2027 vil 100% for Børnene

  • Reducere frafaldet med mindst 85% på de skoler, vi er til stede på.
  • Uddanne mindst 2000 familier i nødvendigheden af pigers uddannelse.
  • Styrke lokale NGO’er i fortalervirksomhed for kvalitetsuddannelse.
  • Sikre at mindst 50 skoler i Nairobi County og 15 skoler i det nordlige Ghana implementerer børnebeskyttelsesprocedurer og sikrer rettighederne for børn med og uden handicap.
  • Sikre adgang til ICT uddannelse på gymnasier på landet i det nordlige Ghana.
  • Levere kvalitetsuddannelse til mindst 30.000 børn og unge.


HØJDEPUNKTER 2023

Støtte til Pigeuddannelse

900

forældre har erklæret støtte til deres døtres uddannelse i landdistrikter i Ghana. Det sker, fordi de har deltaget i kampagner for vigtigheden af pigers uddannelse.

Uddannelse via Sponsorater

130

børn har fået adgang til uddannelse i udsatte landdistrikter i Malawi gennem 110 sponsorater. 5 unge får sponsoreret deres videregående uddannelse.

Styrkede fællesskaber i Ghana

5

pigeklubber har styrket lokale fællesskaber igennem vores indsats i det nordlige Ghana.

Pigeuddannelse & Ledelse

25

piger er blevet trænet i at være ambassadører for pigers uddannelse og ledelse i det nordlige Ghana.

Adgang til uddannelse for unge piger

I videoen nedenfor kan du høre mere om, hvordan 100% for Børnene arbejder med at skabe adgang til uddannelse for unge piger i det nordlige Ghana i samarbejde med den lokale partner Rural Education for Empowerment Program (REEP).

Strategiske spor:

da_DK