De tre spor


Fundamentalt i børn og unges liv ser vi tre kerneområder: uddannelse, beskyttelse og sundhed.

Som første grundpræmis for en bedre verden for alle børn og unge, skal alle børn have adgang til kvalitetsuddannelse. Det betyder, at børn har adgang til gratis uddannelse, veluddannede lærere, skolemateriale og at de derigennem opbygger personlighed, talenter og evner, som bliver afgørende for at bryde ud af fattigdom, tage del i beslutningsprocesser og kræve deres rettigheder.

I alle sfærer af børns liv skal vi beskytte dem mod vold, udnyttelse og overgreb. Lykkedes vi ikke med dette, vil det påvirke børns udvikling, trivsel og fremtid. Uden sikre og kærlige omgivelser kan børn ikke udvikle sig optimalt, tage imod læring eller kæmpe for deres rettigheder uden frygt for konsekvenserne.

På samme måde er sundhed fundamentalt for at børn trives, kan udvikle sig, overkomme forhindringer i hverdagen og udnytte deres fulde potentiale. Når børn får børn, ikke kan komme i skole pga. menstruation, ikke kan modtage afgørende sundhedsydelser i forbindelse med et handicap eller på anden vis bliver frarøvet muligheden for fysisk, psykisk og socialt velvære påvirker det alle andre aspekter af et barns liv – ikke kun nu og her, men i resten af barnets liv.

Vores metode

For at opnå mærkbare forandringer på de tre områder – uddannelse, beskyttelse og sundhed – gør vi brug af innovative og gennemtestede metoder. Vi styrker børn og unges kompetencer gennem kapacitetsopbygning, opbygger deres selvværd og selvtillid gennem træning, kreative udtryksformer og sparring og giver dem mulighed for at anvende de nødvendige redskaber til at få plads ved bordet, hvor beslutninger træffes. Vi tilbyder dem værktøjerne til og støtter dem i at oplyse nærmeste familie, lokalsamfund og regeringen om emner, som berører dem og deres rettigheder gennem fortalerarbejde. Og vigtigst af alt arbejder vi med bæredygtighed på tværs af disse metoder således, at de forbedringer vi skaber i dag sammen med børn og unge ikke er væk i morgen eller er afhængig af finansiel støtte for at fortsætte. Bæredygtighed tager tid, og vi arbejder derfor sammen med faste partnere om langsigtede projekter.

Strategiske spor:

da_DK