100% for Børnene samarbejder med danske uddannelsesinstitutioner omkring formidling, engagement og praktik. Det centrerer sig ofte om FN’s Verdensmål og global udvikling.
Vil du i praktik i Kenya eller i Ghana foråret 2025/efteråret 2025?
100% for Børnene samarbejder med højere uddannelsesinstitutioner om både praktik og engagementsprojekter i Danmark. Vi engagerer bl.a. to gange om året socialrådgiverstuderende fra Københavns Professionshøjskole i udlandspraktik (andre studieretninger og uddannelsesinstitutioner kan også søge), og vi har sammen med studerende udviklet et læringsmateriale til socialrådgiveruddannelsen.
Vi sender praktikanter ud gennem GLOBUS programmet – man får et tilskud på 10.000 kr. til sit ophold.
Praktikopholdet giver en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med vores lokale partnere og bidrage til at styrke børns og unges rettigheder med fokus på særligt børnebeskyttelse, uddannelse og sundhed. Samtidig får man indblik i andre kulturer og sociale forhold.
Send en kort ansøgning til contact@100pct.org og bliv en del af en rejse, der kan ændre både din og mange andres fremtid. Angiv, om du foretrækker en praktik i Ghana (REEP, Tamale // DUNK, Accra) eller i Kenya (PLK // APDK, Nairobi).
Folkeskolesamarbejde – vi kommer gerne ud
100% for Børnene holder også oplæg og driver fondsfinansierede projekter sammen med danske folkeskoler. Det har til formål at gøre FNs Verdensmål for Bæredygtig Udvikling mere håndgribelige for lærere og elever. Samtidig skabes venskaber mellem danske og afrikanske skoler og deres skoleelever, hvilket kan række langt ud i fremtiden.