100% to the Children


Doner til børnene

DKK 100,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK

 

 

Nyhedsbrev

bulk email service

Kibarani børnehave - og folkeskole

Det var her det hele begyndte. 100% ´s allerførste projekt var at skaffe børnene på Kibarani losseplads adgang til uddannelse, sundhed, mad og rettigheder. Først gennem en mindre lokal skole og sundhedsklinik, som i 2011 blev overdraget til lokalsamfundet i Kibarani.

 

Siden 2009 har 100% arbejdet sammen med Sct. Patricks. En irsk katolsk kenyansk NGO, som blandt andet driver Kibarani børnehave- og folkeskole (St. Francis of Assisi Primary School Kibarani). 100% har støttet projektet siden 2012, da det ligger i naturlig forlængelse af vores allerførste projekt.

Skolen har eksisteret i 3 år og ligger i Kibarani slumkvarter. Selve Kibarani området er et sted, hvor de fattigste i Mombasa har bosat sig gennem tiden. Indkomsten for familierne i Kibarani slumkvarter er mindre end 2 USD om dagen. Der er ingen statslige skoler i slumkvarteret. Kibarani børnehave-og folkeskole er derfor den eneste mulighed for at få en uddannelse for de børn, som bor i slummen. Familierne betaler en mindre skoleafgift (school fee) for at have deres børn i skolen.

 

Ideen bag den mindre skoleafgift fra vores lokale samarbejdspartner, Sct. Patricks, side har været at skabe lokalt ejerskab i forhold til skolen i lokalområdet. Det er udvikling på lokal plan. Den stadige indragelse af forældre og lokalråd i skolearbejdet er på sigt med til forstærke og forbedre hele lokalsamfundet.

 

borniskrald6

 

Der er i øjeblikket 220 børn i børnehaven og skolen, som dagligt modtager nærende mad i skolemadsordningen. kl. 10.00 får de en portion grød og igen kl. 12.30 får de serveret endnu et måltid. Skolemadsordninger har vist sig at være og er en stor succes. I februar 2014 blev alle eleverne undersøgt og vejet af en sygeplejerske fra den lokale sundhedsklinik, og ikke en eneste var undervægtig, hvilket er en direkte effekt af skolemadsordningen. Fysisk kan man også se tydelig forskel på børnene. Ved at introducere et "vask hænder"-program, er børnene også blevet mere opmærksomme på personlig hygiejne, hvilket er en anden positiv udvikling.

 

Familierne lever typisk af alt hvad de kan finde fra dag til dag - og er afhængige af, at hele familien tager del i " at finde aftensmaden". Derfor giver et måltid mad på skolen større velvilje fra forældrene. Det betyder, at det på sigt vil være nemmere at overtale dem til at lade deres børn gå i skole, istedet for at arbejde.

 

Derudover formidler 100% støtte til sundhedsprogrammer i lslumområderne Kibarni og Bangla. Dette gøres gennem vores lokale partner St. Patricks sundhedsklinik, som er placeret i Bangla slumråde. Familier i begge områder har adgang til denne.

 

 

sundhedsklinik