100% to the Children


Doner til børnene

DKK 100,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK

 

 

Nyhedsbrev

bulk email service

Børnene i Pebi

Footprint Child Development Centre (FCDC) er en blanding af en daginstitution og en halvdagsskole i Pebi. Pebi ligger ca. 100 km vest for Ghanas hovedstad, Accra. FCDC blev etableret af den ghanesiske NGO African Footprint International (AFI) i 2007. Der er ca. 600 indbyggere i Pebi, hvor de fleste af familierne kommer fra Ewe stammen i Volta Region og derfor taler et andet sprog (Ewe) end Central Regions hovedsprog, Fantse.

 

Der er godt 100 familier, der har slået sig ned i dette område i løbet af de sidste 30 år. Da Pebi er marginaliseret i forhold til både beliggenhed, fravær af infrastruktur (tilgængelige vandposter, elektricitet og transportveje) samt har sproglige barrierer, afspejles dette i de sociale forhold, f.eks. ved at de fleste indbyggere i Pebi ingen uddannelse har og er analfabeter. Dette påvirker deres muligheder ikke kun for beskæftigelse, men også for at blive betragtet som gyldige medlemmer af samfundet omkring dem.

 

KibaraniMombasaRGB14

 

 

Det anslås, at der er omkring 250 børn i skolealderen i Pebi. Af disse børn er ca. 70 børn tilknyttet FCDC. En del af de børn, der tidligere har stoppet deres skolegang pga. forskellige barrierer, er nu en del af FCDC. Her får de muligheden for læring, leg og omsorg.

 

De omkring 70 børn i FCDC starter dagen med at rengøre skolegrunden, der hentes vand og klasselokalerne bliver gjort klar til undervisningen. Børnene går ud i deres klasser, og undervisningen kan begynde. Der er en børnehaveklasse og 1.-4.klasse. Der er ansat 3 lærere, der arbejder tæt sammen med frivillige og studerende fra Danmark.

 

Der er etableret en madordning på skolen. Denne madordning indebærer, at der serveres ét måltid mad for børnene om dagen. Madordningen er enormt vigtig for børnene. Lærerne oplever, at børnenes koncentrations- og indlæringsevne er skærpet betydeligt - tidligere kunne børnene ofte ikke koncentrere sig, da de var sultne. Det er bl.a. denne madordning, at 100% støtter med midler fra Kavli Fondet.