100% to the Children


Doner til børnene

DKK 100,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK

 

 

Nyhedsbrev

bulk email service

Lærerne i Pebi - Ghana

Skolen har fem lærere - en madmor og en koordinator. Der burde være et par stykker mere, men pengene er små. Heldigvis kommer der ofte danske frivillige, der hjælper til i børnehaven og de mindste klasser. 

 

Bismark er skoleleder - ung, universitetsuddannet og frisk på at afprøve sine kompetencer udi lederskab, organisering og udvikling af pædagogikken.

 

Derudover er der 4 dedikerede lærere: Faith, Comfort, Godwin og Gifty, som ikke er læreruddannede, men har flere års undervisningserfaring. Desuden er der madmoderen Lucy og Tiger, der laver praktisk og koordinerende arbejde. Tiger har, som den først ankomne af Ewe stammen til Pebi, tillige en rolle som leder i lokalområdet, hvilket er vigtigt for skolen.

 

Lærere i PEBI 2014

Fra venstre: Madam Comfort, Lucy, Mr. Godwin, mr. Tiger, Mr. Bismark, Madam Faith og Faiths tre børn.

 

Skoleleder, lærer eller madmor - alle som én udfylder de en central rolle for dagligdagen på skolen og livet i Pebi generelt. De har alle brug for en stabil løn, som tak for arbejdet. Heldigvis har Faith og Comfort danske sponsorer.

 

BISMARK NYT

 

Mr. Bismark - skoleleder i Pebi. Bismark har en universitetsuddannelse hvor han blandt andet har taget fag om uddannelse, læring og har stærke kompetencer indenfor matematik og regnskab. Før han læste på universitetet i Cape Coast, har han undervist i Primary Schools, Junior High Schools og har desuden undervist Secondary High School studerende efter skoletid.Det er i kraft af hans uddannelsesbaggrund, at han er blevet ansat som "head teacher" på FCDC. Bismark er i sit hverv som skoleleder ansvarlig for både administrativt arbejde og undervisning på skolen. Han tror på at god ledelse og god kommunikation er nøglen til at lede en institution. Bismark er forholdsvis ny på skolen i Pebi, hvor han startede i september 2013, men han er en ung mand med ambitioner på både elevernes, lærernes og lokalsamfundets vegne.

 

thumb IMG 7122

 

Mr. Godwin - lærer på FCDC. Godwin startede som lærer på FCDC i april 2013. Han havde hørt om FCDC fra Madam Comfort, som har arbejdet på skolen siden den åbnede. Godwin underviser primært class 5 og 6, i fagene: engelsk, matematik, I.C.T. (information, communication and technology), naturfag og ghanesisk sprog (ewe og fante). Godwin er meget dedikeret i sin undervisning, og han fortæller, at han er kommet til Pebi for at hjælpe børnene med at få det bedst mulige fundament for deres videre færden. Han vil meget gerne bidrage til både elevernes dannelse og uddannelse, så de får muligheden for at blive "somebody".

 thumb IMG 7118

 

Gifty - lærer på FCDC. Gifty startede som lærer i FCDC for i 2011, da der var behov flere lærere til det voksende antal elever. Hun er tilknyttet mellemklasserne og har derfor flest timer med dem, hvor hun både underviser i engelsk, ghanesisk, matematik, naturfag, I.C.T.. Hun er derudover aktiv, når eleverne har P.E. (physical exercise) om fredagen. Her er Gifty med højt humør, med til at aktivere børnene gennem sjove boldspil, konkurrencer og andre lege.