100% to the Children


Doner til børnene

DKK 100,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK

 

 

Nyhedsbrev

bulk email service

Adopter en lærer

Lærerne i vores projekter er centrale figurer for børnene.
De styrker børnenes drømme og giver dem troen på, at de er noget - og at de kan blive til noget. Samtidig repræsenterer lærerne den slags voksne, der har tid til børnene; anerkender, støtter og viser dem omsorg.


En udfordring:
En lærerløn ligger på omkring 450-1000 kr. om måneden.
Det vil vores partnere gerne betale lærerne, men det er svært for dem at kunne udbetale lønninger stabilt, da der er rigtig mange behov at dække. Desuden er skolerne (endnu) ikke statsstøttede, hvilket er en del af den langsigtede strategi.

En mulig løsning: 100% finder sponsorer, der kan betale lønninger til udvalgte lærere i de projekter, som 100% støtter. Det giver arbejdsro, stabilitet og kvalitet i projekterne. I 100% arbejder vi for, at pengene går til børnenes bedste – løn til en lærer rækker ud til rigtig mange børn.

Tilmeld dig ADOPTER EN LÆRER programmet her.

children at FCDC

Børnene i Pebi er glade for deres lærere og for at gå i skole.


Vi støtter lærere i følgende projekter:


GHANA - Footprint Child Development Centre i Pebi, hvor 7 personer er ansat. To lærere har faste, månedlige sponsorer. De får hver ca. 450 kr. om måneden. Se lærernes profiler.

KENYA - New Hope Børnehjem, hvor 400 børn går i skole. Der er ansat 15 lærere, der alle får mindst 900 kr. om måneden i løn. Se lærernes profiler på New Hope.


KENYA - Kibarani Community School, lossepladsens egen børnehave og skole, hvor 150 børn dagligt modtager undervisning. Der er ansat 8 lærere, der hver skal have 900 kr. om måneden i løn. Se lærernes profiler.

Ved at støtte 'Adopter en lærer' programmet får lærerne deres løn og børnene får tilbud om skolegang og et godt springbræt til deres ungdoms – og voksenliv. En god lærer er et stort og vigtigt skridt på vejen for mange børn.


Som privat person, personalegruppe eller virksomhed er dette en måde virkelig at rykke noget på, at gøre en forskel. Det rummer også spændende perspektiver for danske lærere at inddrage et globalt perspektiv i undervisningen, gennem et konkret støtteprojekt.


Det koster 450 kr. om måneden at støtte en lærer i Ghana - det dobbelte i Kenya. Alle beløb til den samlede lærerpulje er velkomne.

 

Kontakt gerne Mille på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for mere information. 

stoet-kampagne
Bemærk, at hele støttebeløbet ved faste månedlige overførsler indberettes til SKAT af 100 %, som skattefradragsberettiget donation. Dette kræver dog, at du ved tilmelding anfører dit cpr.nr.

 

Vi takker af hjertet for støtten.