Gennem håndværk arbejder vi med at nedbryde fordomme over for mennesker med særlige behov.
Vi støtter arbejdspladser for handicappede. Det gør vi på forskellige måder. En af måderne er at støtte deres produktion af håndværk og formidle historierne bag håndværket.
100% for Børnene startede sin indsats på lossepladsen med at styrke børnenes sundhed og sikre dem en uddannelse. Over tid så vi flere og flere børn med særlige behov. Det skyldes oftest, at barnet er født under meget uhygiejniske forhold på lossepladsen samt dårlig kost under graviditeten. Derfor startede vi et program for børn og unge med særlige behov.
Gennem håndværk arbejder vi med at nedbryde fordomme over for handicappede. Vi køber træhåndværk og smykker lavet på et værksted drevet af vores partner i Mombasa.
Samtidig er det en indkomstgenerende aktivitet for vores målgruppe, som sikrer bæredygtighed i projektet. Pengene fra salget af håndværket går nemlig til programmet for børn og unge med særlige behov.
Vi har håndværket med os, når vi i samarbejde med CHPevent fortæller historier fra vores arbejde på slotsmesser i hele landet. Vi viser danskere, at man sagtens kan være en aktiv medborger med et handicap.
How to Share With Just FriendsHow to share with just friends.
Posted by Facebook on Friday, December 5, 2014