Migration i en bog

Med et nyt EU-finansieret projekt, skal vi udgive en fotobog og et undervisningsmateriale. 

Vi samarbejder med forlaget Disko Bay og Københavns Professionshøjskole om at nedbryde fordomme om gadebørn og migration i et nyt projekt.

100% for Børnene har søgt penge til et nyt projekt – og dem har vi fået! Derfor skal vi udgive en fotobog i hele landet, der også skal fungere som et undervisningsmateriale til socialfaglige studerende og lektorer på Københavns Professionshøjskole.

POSITION

POSITION er et bidrag til at ændre den stereotype fortælling om børn i en marginaliseret situation. Børnene i bogen bor på gaden, på markedet, på en busstation, på en lossplads og i simple skure i Accra, Ghana. De er fattige, mange af dem har kun de mest grundlæggende eller slet ingen skolekundskaber, flertallet har mistet mindst en forælder eller er blevet smidt ud hjemmefra. Men alle de 15 børn ser sig selv som kapable mennesker med ressourcer, kompetencer, ambitioner og stærke værdier.

Bogen er blevet til i et samarbejde med børnene. De har valgt, hvor de gerne ville fotograferes, og i forarbejdet til bogen har de diskuteret deres egne vilkår, udfordringer og muligheder, og hvordan de hænger sammen med Verdensmålene, med fokus på pigers og drenges gennemgående forskellige situationer og det faktum, at de næsten alle sammen er migranter. De er rejst fra landsbyer eller helt fra nabolandet Togo til Ghanas hovedstad for at finde arbejde, tjene penge og finansiere deres skolegang. Børnenes migrationshistorier findes på bogens sidste sider.

Fotobogen POSITION er tilgængelig for alle i digital form her og kan lånes på biblioteker i Danmark (ISBN 978-87-970520-3-7). Denne fotobog er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union. Afsenderen af fotobogen er alene ansvarlig for indholdet. Det afspejler på ingen måde EU’s holdning.

Et anderledes undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet skal ikke kun formidle Verdensmålene, men give nogle konkrete redskaber til, hvordan man som socialrådgiver kan udfordre negative billeder af hjemløse børn og unge i socialt arbejde, og dermed inddrage sine målgrupper som aktive forandringsagenter på måder, der stiller spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig skaber bæredygtig udvikling. Til det formål opretter vi også et Verdensmålsnetværk for alle socialrådgiverstuderende i København.

Projektet er finansieret af EU via Frame, Voice, Report! (CISU – Civilsamfund i Udvikling).


August: Fotobogen udgives i samarbejde med Disko Bay og journalisten Mai Rasmussen

August-marts: Gæsteforelæsninger på socialrådgiveruddannelsen i København

November: 100% for Børnene afholder paneldebat om projektet og Verdensmålene

November: 2 dages fotoudstilling på Rosenholm Slot i samarbejde med CHPevent

December: 2 dages fotoudstilling på Bernstorff Slot i samarbejde med CHPevent

Marts: Fernisering af fotoudstilling på Københavns Professionshøjskole til International Dag

How to Share With Just Friends

How to share with just friends.

Posted by Facebook on Friday, December 5, 2014

Privatlivsindstillinger

Når du besøger 100pct.org, lagres der information fra visse services i din browser, typisk i form af cookies. Her kan du ændre dine privatlivsindstillinger. Vær venligst opmærksom på, at blokering af cookies og tjenester kan forringe brugeroplevelsen.

Væsentlige cookies, der er nødvendige for at hjemmesiden fungerer som ønsket
required

Væsentlige cookies indbefatter blot en cookie, der tjekker opløsningen på din skærm, således at grafiske elementer kan vises bedst muligt. Desuden sættes der cookies der husker dine valg vedr. privatlivsindstillinger.

Google Analytics cookies til statiske og analytiske formål

Google Analytics genererer statistik om website trafik og trafik kilder mv.

Google Fonts.

Google Fonts sætter ikke en cookie, men dit IP nummer registreres således at Google Fonts kan vise dig de fonte vi bruger på 100pct.org

Hjemmesiden bruger cookies til bl.a. statistik og for at vi kan forbedre brugeroplevelsen.