Mød teamet


Gennemsigtighed er essensen af 100% for Børnenes arbejde og kommunikation

Vores sekretariat er småt, men effektivt. Det består af 2 fastansatte og en projekt konsulent med hvert deres ansvarsområde. Derudover har vi løbende praktikanter fra Akademikernes A-Kasse og Københavns Universitet. Vi har en stærk frivilliggruppe som lægger kræfter i messer, events og meget andet samt en frivilligkoordinator, som du kan kontakte, hvis du vil være med. Vores bestyrelse er ligeledes frivillig.

Vores frivillige har forskellige baggrunde inden for det udviklingsfaglige, socialfaglige, kunstneriske, pædagogiske og sociologiske. Det giver os en bred vifte af kvalifikationer og erfaringer. Alle vores projekter er drevet af passion og nærvær. Derfor vil du som virksomhedspartner, fond eller privat støtter altid kunne følge vores arbejde og projekternes udvikling på nært hold.

Vores team

Camilla Legendre

Daglig leder
Camilla har været med i 100% for Børnene siden 2011. Hun har en baggrund inden for internationale udviklingsstudier og brænder for at skabe mærkbare forandringer for de børn og unge vi arbejder med gennem stærke partnerskaber og bæredygtige projekter.

Charlotte Lea Jensen

Kommunikationsansvarlig og fundraiser
Charlotte har en baggrund inden for psykologi og sundhed. Hendes ansvarområde er kommunikation og hun er derfor især beskæftiget med vores oplysningsprojekter. Charlotte brænder for at skabe konstruktiv formidling om de målgrupper vi arbejder med gennem projekter der er båret frem af de unge selv.

Lene Lind Pedersen

Frivilligkoordinator
I 100% for Børnene er Lene både medlem af bestyrelsen og koordinator for udsendelse af frivillige socialrådgiverstuderende i praktik i samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Ønsker du at komme i praktik er det derfor Lene du skal skrive til.

Camilla Nielsen-Englyst

Projekt konsulent
Camilla er tilknyttet 100% for Børnene som projekt konsulent særligt i forbindelse med vores projekter i Ghana. Camilla er ligeledes repræsentant for 100% for Børnene i Globalt Fokus. Camilla brænder for at styrke unges stemmer og aktivistiske engagement i den bæredygtige udviklingsdagsorden.

Bestyrelsen

Romaric Gé

Bestyrelsesformand
Projektmedarbejder i MIND YOUR OWN BUSINESS

Erik Grootveld

Næstformand
Leder af Malawi Skolestipendier

Tina Bundgaard

Kasserer
Virksomhedsmentor og entreprenør

Helene Gertsen

Medlem
Socialrådgiver i Region Midtjylland

Lene Lind Pedersen

Medlem
Socialrådgiver i Københavns Kommune

Betina Haugaard Heron

Medlem
Vice præsident i NIRAS

Signe Xenia Pedersen

Suppleant
Assistent i Europa-Kommisionen


DE FRIVILLIGE BERETTER

“Det er for mig som medlem i 100% et kæmpe privilegium at få lov til at samarbejde med mennesker, som jeg virkelig kan mærke brænder for 100%s visioner og det arbejde vi laver. Vores team og samarbejdspartnere er en stor inspiration og får mig til at ville yde en ekstra indsats i 100% for børnene”

fortæller Helene, medlem af bestyrelsen i 100% for Børnene

“Som Art Director og frivillig i 100% for Børnene hjælper jeg med det kreative udtryk i foreningens kommunikations- og PR materiale. Jeg kan på den måde være med til at skabe højere genkendelighed, og større kendskab til 100% for Børnene, og deres vigtige hjælpe- og udviklingsarbejde. Rigtig rart at være med til at gøre en forskel!”

fortæller Helle Olesen, frivillig Art Director i 100% for Børnene

“100 % for Børnene er en lille udviklingsorganisation, og det skal man ikke lade sig snyde af. Et lille, men yderst professionelt og målrettet hold sikrer forandringsskabende udvikling med bæredygtighed og børns rettigheder som omdrejningspunkt. Jeg er stolt over at være med til at gøre en afgørende forskel for udsatte børn i Ghana og Kenya”

fortæller Romaric Gé,  bestyrelsesformand i 100% for Børnene

“Jeg er frivillig, fordi det giver mig en følelse af glæde og det er noget som giver mening. 100% for Børnene er en organisation, som hjælper marginaliserede børn og unge i Kenya og Ghana. De gør en forskel for dem, som har mest brug for det – de glemte børn og unge. At kunne være frivillig for sådan en organisation, som giver hele sin sjæl for at hjælpe disse børn og unge er et privilegie. Jeg vil opfordre alle til at prøve at være frivillig, uanset organisation og om det bare er for en dag eller en time, man vil ikke fortryde det,”

fortæller Natasa Milosevic, frivillig i 100% for Børnene