Bæredygtighed

 
Social og økonomisk bæredygtighed
100% for Børnene arbejder især med social og økonomisk bæredygtighed, som går hånd i hånd. Social bæredygtighed omfatter bl.a. uddannelse og sundhed. Viden om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er afgørende for, at alle mennesker er sunde og raske, og at de kommer i skole – samt at de fortsætter deres skolegang og efterfølgende får et job. Uønskede graviditeter medfører store sundhedsmæssige risici bl.a. på grund af farlige aborter og mangel på hjælp under graviditet og fødsel. Vi ved, at uønskede teenagegraviditeter ofte fører til stop eller pause i skolegangen og dermed forhindrer piger og kvinder i at få den viden og uddannelse, de selv og deres lokalsamfund har brug for. Samtidig er den befolkningstilvækst som bl.a. følger mangel på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) en stor belastning for miljøet. Derfor uddanner vi lige nu både piger, drenge og skolelærere i SRHR på 24 skoler i Kenya og fremmer fokus på pigers rettigheder i Ghana.     
    
 
Bæredygtighed er midlet og målet
I 100% for Børnene arbejder vi for, at alle vores projekter skal blive økonomisk bæredygtige. Projekterne handler derfor bl.a. om opstart af små virksomheder for børnenes familier, selvforsynende køkkenhaver og regulering af ‘school fees’ således at de familier med den største indkomst betaler mere til vores skoler. Derfor arbejder vi også med lokale partnerskaber: Vores lokale partnere skal lære af hinanden.

Vi arbejder især med at skabe adgang til kvalitetsuddannelse. Uddannelse er essentielt for økonomisk bæredygtighed. Børnene skal have relevante kvalifikationer for at kunne få et arbejde. Derfor er uddannelse af lærere også en del af vores arbejde. Den viden de giver børnene om sundhed og rettigheder er afgørende for, at de kan gå i skole, få et job og fastholde det.

 
Skærmbillede 2018 09 05 kl. 14.39.34

Bliv medlem og støt en god sag

Det koster kun 100 kr. om året at bevare sit medlemskab, der løber fra januar og året ud. Det er da ikke meget, når man tænker på, hvor meget det betyder for 100% for Børnene. Så meld dig ind, forny dit medlemsskab eller giv en god ven en gave, der gør godt: