Forebyggelse af trafficking

Uddannelse er med til at forebygge menneskehandel. Og handel med mennesker, eller trafficking, er en af de største globale industrier. 100% for Børnenes indsats ligger i at arbejde med den gruppe af børn og unge som er udsatte for at blive ofre for trafficking. Det er især gadebørn. 

Mange gadebørn er i forvejen ikke synlige for regeringer. De stemmer ikke ved politiske valg og anerkendes ikke som mennesker med rettigheder. Det er også et problem, at mange børn og unge ikke anerkendes som ofre for menneskehandel og derfor ikke får adgang til den hjælp, de har brug for. 

Børn og unge som lever på gaden skal skaffe føde, husly og arbejde til dem selv. De er derfor særligt udsatte for at lade sig lokke af de tomme løfter bag menneskehandel.

Danmarks Radio (DR) sætter lige nu fokus på menneskehandel - både i Kenya og Ghana, hvor vi arbejder med forebyggelse gennem uddannelse. Det gør vi især omkring Kibarani losseplads (Kenya), urbane slumområder i Nairobi og Mlolongo (Kenya) og omkring lossepladsen Agbogbloshie i Accra (Ghana).  

 

Læs DR’s korte indslag “Her kan du købe en barneslave for 250 kroner” og se den nye danske dokumentar om “Hushjælp i helvede” i bl.a. Kenya.

 

 

Bliv medlem og støt en god sag

Det koster kun 100 kr. om året at bevare sit medlemskab, der løber fra januar og året ud. Det er da ikke meget, når man tænker på, hvor meget det betyder for 100% for Børnene. Så meld dig ind, forny dit medlemsskab eller giv en god ven en gave, der gør godt: