Gymnasiepiger fortæller

Gymnasiepiger fortæller

Gymnasiepiger fortæller 1920 1080 100% for Børnene

“Hver dag ser jeg fattige mennesker dø af sygdomme, der kan kureres. Min ambition for Ghana, er at have sunde borgere som er i stand til at arbejde for bæredygtighed. Som I ved, vil et land som Ghana ikke få en større og stærkere økonomi, så længe dets befolkning ikke er raske og stærke.”

Det fortæller Iddrisu i et brev til 100% for Børnene. Hun er netop blevet færdig med sin gymnasiale uddannelse og er en af de 325 piger som vi støtter med midler fra Kavlifondet. Det gør vi sammen med vores partner Rural Education for Empowerment Programme (REEP) særligt i kraft af skoleklubber, hvor pigerne igennem digtskrivning, radio og teater får værktøjer til at udfordre kønsulighed i Ghana. 36 af disse piger er ambassadører, der støtter yngre piger igennem de udfordringer som opstår i løbet af deres uddannelse. Det være sig problemer med at finde tid til at lave lektioner ved siden af deres huslige pligter, hvordan de tackler at få menstruation eller noget tredje. Derudover støtter vi med 60 cykler – eller “hope riders” – som sørger for at pigerne kan komme til og fra skole.

“Igennem REEP har jeg fået mere viden om vigtigheden af pigers uddannelse, og om hvordan man kan være en støtte for sine medstuderende. Igennem REEP har jeg lært at det er forældrenes ansvar at støtte hans eller hendes barn til at få en uddannelse – uanset hvad,” skriver Iddrisu, “REEP har også introduceret mig for flere andre fællesskaber og væsentlige steder, som jeg ellers ikke ville have haft mulighed for at besøge på egen hånd på nuværende tidspunkt.”

Ibrahim er en anden REEP-pige som understreger, at projektet har givet hende mulighed for at møde medlemmer af parlamantet i hendes område og givet hende indsigt i, hvordan de arbejdet. “Det har givet mig endnu mere motivation til at tage en uddannelse.”

Du kan læse mere om vores projekt med pigers uddannelse i Ghana her.

da_DK